”Labyrinth of Light” er en stor kunstinstallation i forbindelse med Copenhagen Light Festival. Labyrinten står til offentlighedens frie afbenyttelse i Englandsparken på Amager og inviterer nysgerrige i alle aldre til at fare vild i de kringlede gange. Værket er oplyst af turkis lamper som skyder ud gennem de transparente vægge og lokker mod labyrintens pink hjerte. Labyrinten blev åbnet og indviet ved en stor lysfest arrangeret af den lokale boligforening.

Samarbejdspartnere

Benjamin Noir (kunstner), Mads Vegas (co-kunstner), 3B, Copenhagen Light Festival

Projektet

Labyrinth of Light blev i februar 2019 et ikonisk tilløbsstykke for Copenhagen Light Festival og tiltrak flere tusinde besøgende.

Bazooka projektstyrede Labyrinth of Light fra start til slut inklusiv kreativ udvikling og sparring, budgethåndtering, materialeindkøb, konstruktion, løbende drift og nedtagning.