“GROW UP!” er en håndbog i at blive voksen skræddersyet til den umodne mand udgivet af Turbine Forlaget og skrevet af Roald Bergmann.

Bazooka står bag idé og koncept samt udarbejdelse af grafikker og illustrationer. Også PR og redaktørarbejde indgik i Bazookas del af tilblivelsensprocessen.

FORLAGETS BESKRIVELSE

Alle drenge bliver store en dag. Men de bliver ikke altid modne og sådan rigtig voksne. Og det er både godt og skidt. Fordi voksenlivet er både fascinerende, sjovt, super kedeligt og enormt kompliceret. Voksenklubben indeholder nemlig både bonus features som festivaler med hård druk, backpacking i Asien, vild og underlig sex, hurtige biler, ingen sengetider og frihed til at spise kold pizza til morgenmad. Men som voksen skal du også deale med overtræk på kontoen, selvangivelser, DR K, indkøb i Matas, MUS-samtaler og Skat. Omsider kommer den ultimative guide til voksenlivet. Med denne bog i hånden begynder en udfordrende og underholdende rejse ud på voksenhavet, hvor du både får konkrete anvisninger til hvornår det ikke længere er i orden at gå med kasket, sige “swag” eller høre Wafande, samt gennemgående beskrivelser af hvordan voksne fører frugtbare samtaler med pigerne, ikke keder sig ihjel til bryllupsfester, groomer testiklerne, undgår at blive ansat i Joe & The Juice og tilmed hvordan økonomien hænger sammen selvom du nu skal til jazzkoncerter, vinsmagninger og gå mere i hør. “GROW UP! Tid til at blive voksen” er et must på boghylden for alle drengerøve, konfirmander, barnlige venner, umodne kærester eller voksne der bare gerne vil forstå, hvorfor deres liv pludselig er endt så pokkers seriøst og trivielt. Bogen bruger humor, lommefilosofier, statistik, masser af illustrationer, videnskabeligish teorier og personlige anekdoter til at gøre dig til den perfekte voksne.