Siden 2006 har Bazooka stået bag Danmarks største uofficielle Disney fan-site DisneyOnline.dk. Oprindeligt startede fan-fællesskabet som en klassisk hjemmeside (deraf navnet og URL’en DisneyOnline.dk), men efter en årrække rykkede aktiviteterne overpå Facebook. Den gamle hjemmeside fremstår derfor nu mest som en digital “spøgelsesby”.

DisneyOnline.dk er drevet og administreret af Bazooka i fællesskab med foreningen De Danske Disney-entusiaster. Tidligere har foreningen og sitet arrangeret events som fx “Disney Dagen” i Århus.

Bazooka leder p.t. efter gode idéer til videre udvikling og drift af DisneyOnline.dk – så kontakt os gerne, hvis du har lyst til at engagere dig i at drive fællesskabet videre ind i fremtiden.