“44 Fantastiske Steder for Børn” er en rejsebogserie fra Bazooka udgivet af Turbine Forlaget. Serien er en guide til storbyferier for børnefamilier. Bogserien er udsolgt og nåede at inkludere følgende destinationer:

    • New York
    • Barcelona
    • Paris
    • New York

Der blev også udgivet en “Bornholm”-titel både i Danmark og i en tysk version som stadig kan fås som e-bog.

Idéen til “44”-serien blev født af journalist og Bazooka-stifter Roald Bergmann som også selv (sammen med sin familie) besøgte, researchede og fotograferede samtlige destinationer. Roald stod også for den overordnede konceptualisering, visuelle stil, layout-retningslinjer og generelle redaktionelle stil i samarbejde med Turbine Forlaget. Roald Bergmann er forfatter til alle fem bøger i serien.

Se titlerne i “44 Fantastiske Steder for Børn”-serien hos SAXO.